Vildtbanestenen ved Læborg
Denne pæl er en af de ca. 150 tilbageværende vildtbanesten eller vildtbanepæle, som de også kaldes. De er fredede og fortæller os om fortidens magtforhold i samfundet. Denne vildtbanesten ved Læborg har været med til at markere afgrænsningen af de kongelige jagtmarker for Koldinghus Len. Der har stået vildtbanesten med ca. 1-2 km afstand. Stenen her står sandsynligvis på sin oprindelige placering, idet højen ligger på grænsen mellem det gamle Koldinghus og Ribehus Len.
Siden 1500-tallet har danske konger haft omfattende jagtarealer til eget forbrug. Disse vildtbaner blev markeret tydeligt, så ingen var i tvivl om, hvor de gik, og hvornår man evt. forbrød sig ved at gå på jagt. I starten var vildtbanepælene af træ, var malede og forsynet med inskription. Omkring 1760 gik man over til at bruge granitsten, og det er fra denne periode, at vildtbanestenen her stammer fra. Den er forsynet med Frederik d. 5.’s monogram, årstallet 1760 og nummeret 5. Dette nummer fortalte, hvilket nummer i rækken, at stenen var. I stenens top er der indhugget en kongekrone. Oprindeligt var vildtbanestenene 30-45 cm x 25-35 cm ved jordoverfladen og 2 meter høje, så det har stået som markante pejlepunkter i landskabet. Placering på gravhøje som her var meget brugt. Sammen med grøfter og diger har de udgjort en skillelinje. Inden for afmærkningen var det forbudt og forbundet med strenge straffe at bedrive jagt. Det var lensmænd og bønder, der skulle sørge for at få sat pælene op. Omkring år 1800 mistede vildbanestenene deres funktion og forfaldt.
Langs med Hærvejen finder du også vildtbanesten ved Hald ved Viborg og på Bov Museum findes en stump af en af de helt gamle træpæle, som har stået tæt på Hærvejen. Der skulle i dag være opsat en kopi på stedet.
