Vigerslev kirke er opført i middelalderen og er en smuk kirke i den kønne lille landsby. Kirken er bygget om flere gange og har således romansk skib fra 1100-tallet, gotisk kor og korsarme fra 1400-tallet og tårn fra 1550.
Værd at se:
Der er en gravsten med portrætfigur over rigskansler Anton Bryske til Langesø, død 1566.
Kirken blev brugt af ejerne på Langesø indtil 1870, da Langesø Kapel blev bygget.
Der er mulighed for rundvisning efter aftale med sognepræsten.