Vendsyssels Plantage

Naturområder

Siden grosserer Kristian Mikkelsen Vendsyssel i 1921 ved en sammenkomst på Løkken Badehotel overdrog Vendsyssels Plantage som en gave til Løkken Borger- og Håndværkerforening, har området været et åndehul og et samlingspunkt for både byens indbyggere og områdets mange turister.

I dag, mere end 100 år senere, er det stadig Borger- og Håndværkerforeningens bestyrelse, der sikrer, at dette rekreative natur-område midt i byen kan nydes af alle.

Plantagen har flere historiske mindesten, som vidner om Løkkens historie. Parken breder sig over 3 smukke hektarer med fuglevildt, harer og en oplyst sø med åkander og guldfisk.

Du kan medbringe frokost, og børnene kan lege på naturbanen.
I kan også benytte kiosk - cafeteria - og parkering ved Løkken-Hallen i Søndergade. 

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Løkken
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 29/04/2025 11:34

I nærheden