Bliv vært
0 Kurv

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Vejlby Kirke ved Allingåbro

Kirker og klostre

Vejlby Kirke ved Allingåbro er en romansk kirke bygget i det tolvte århundrede. Senere er både våbenhus og tårn bygget til i røde munkesten som formodentligt er sket omkring år 1500.

Som kirken ligger på den lille bakke i den gamle vadestedslandsby, kan man godt se for sig, at datidens bønder byggede kirken midt imellem gårdene. Dermed var kirken løftet op på det højeste punkt i landsbyen, så de måtte op ad bakken for at søge styrke og trøst i gudstjenestens fællesskab. I hverdagens travle gøremål med dyr og jord måtte de løfte blikket op for at se kirken, der ikke havde tårn i de første 3-4 århundreder, den lå der.

En rund apsis i store, røde mursten viser sig ved siden af den gamle kirkes flade korvæg mod øst. Den afslører, at der er et kirkeskib syd for det gamle, bygget til langt senere i nye, men store mursten, der skulle passe til munkestenene i tårn og våbenhus.

I vest-gavlen er der indsat en indgangsdør, der er bred nok til, at man kan komme igennem med en kiste eller gå i pro-cession med et hold konfirmander ind i kirken og op til alteret ad den brede midtergang. Denne nye dør er anbragt midt i den herligste granitportal lavet af den berømte stenmester Hårder, der virkede på Djursland i 1200 tallet.

Inde i kirken kan man se elementerne fra den gamle romanske kirke med runde buer og stjernehvælvinger, rigt udsmykket med dekorative kalkmalerier med blomsterranker og streger i brogede farver.

Indhold er leveret af VisitAarhus
web@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 06/03/2026 13:05

I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen