Bliv vært

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Vejby Kirke Skive

Kirker og klostre

Kom i Vejby kirke og se Salling egnens mest betagende kalkmalerier fra 1500-tallet

Vejby Kirke er en lille, stemningsfuld landsbykirke opført af rå marksten med tildannede kvadre i hjørnerne. Koret og skibet stammer fra romansk tid, mens tårnet er en sengotisk tilbygning. Våbenhuset blev først opført i 1800-tallet. Den oprindelige sydportal benyttes stadig, mens nordportalen er tilmuret og kun svagt synlig. Et tilmuret romansk vindue ses i korets østgavl – overliggeren er ujævnt hugget og ikke blandt romansk kunsts fineste eksempler.

Indvendigt rummer kirken en skat af kalkmalerier. I korbuen ses Jomfru Maria i stråleglans og Anna Selvtredje – motiver der var meget populære i senmiddelalderen. Øverst på buen ses blad- og rankemotiver. På skibets nordvæg findes en serie billeder fra Jesu lidelseshistorie, malet i midten af 1500-tallet af en lokal kunstner, som også har arbejdet andre steder i Salling.

Inventaret er overvejende fra 1800-tallet. Døbefonten er dog romansk med glat kumme. Altertavlen er malet af Viborg-kunstneren A.F. Jæger i 1866 og viser den velsignende Kristus. Prædikestolen er fra samme periode og har snoede hjørnesøjler, men er ellers enkel.

Under den grundtvigske vækkelse i sidste halvdel af 1800-tallet blev både Lem og Vejby kirker centrum for religiøs begejstring. Folk strømmede til fra hele Sydvestsalling, og det var ofte umuligt at få plads i kirken om søndagen.

Indhold er leveret af Destination Limfjorden
info@destinationlimfjorden.dk
Sidst opdateret d. 09/09/2026 13:05

I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen