Bliv vært
0 Kurv

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Vedersø Strand Camping - Værelsesudlejning

Vandrehjem

Bo sammen – tæt på Vesterhavet

Komfort, ro og plads til fællesskab. På Vedersø Strand Camping finder I syv moderne værelser med hotelkomfort og plads til op til 24 overnattende gæster – midt i den vestjyske natur og med Vesterhavet lige i nærheden.

På Vedersø Strand Camping finder I syv moderne og indbydende værelser med i alt 24 gode sovepladser – perfekt til jer, der gerne vil bo komfortabelt og samtidig have plads til at være sammen.

Her kan morgenen begynde langsomt over en kop kaffe, dagen bruges ved Vesterhavet og aftenen samles omkring bordet. Alt sammen i rolige omgivelser midt i Vedersø Klit.

Plads til at være sammen

De syv værelser er en del af et samlet område på ca. 240 m² med moderne køkken, nye badeværelser samt fælles spise- og opholdsarealer.

Køkkenet har alle de faciliteter, I har brug for til et længere ophold, og i det fælles spiseområde er der mulighed for opdækning til op til 40 personer.

Det giver jer friheden til både at være sammen og trække jer tilbage, når dagen går på hæld.

Til de små og store anledninger

Et familietræf. En weekend med vennerne. En miniferie, lejrskole eller nogle dage sammen med kollegerne.

I kan leje hele området og skabe jeres egne rammer omkring opholdet. Har I brug for mere end de 24 sovepladser, er det muligt at supplere med campinghytter, så endnu flere kan være med.

Som overnattende gæster har I samtidig adgang til campingpladsens faciliteter med blandt andet legepladser, multibane og udendørs friluftsbad i sommersæsonen.

Vesterhavet som nærmeste nabo

Når I trænger til frisk luft, venter klitterne, stranden og Vesterhavet kun en kort tur væk. Området omkring Vedersø Klit og Husby Klitplantage indbyder til gåture, cykelture og oplevelser i naturen – eller bare til at sænke tempoet og nyde, at der ikke er noget, I skal nå.

Plads til at samles. Plads til at være. Og Vesterhavet lige i nærheden.

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Holstebro
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 12/10/2026 09:49

I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen