Bliv vært
0 Kurv

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Vandretur: Knuden (5,5 km)

Ture på egen hånd

Knudeklinterne Lille Knudshoved og Store Knudshoved er de mest imponerende molerklinter på Fur.

Længde: 5,5 km
Maks stigning: 14,4%
Tid: Cirka 1,5-2 timer
Markering: Rød
Parkering: Knudevej (N 56° 49.621', E 8° 58.062') 

Furs molerklinter på nordkysten er op til 30 m høje og har vekslende lag af moler og vulkansk aske. Nogle af lagene er helt lodrette, mens andre er meget sammenfoldede. 
Hele området ved Knudeklinten er fredet og på stranden er der mulighed for at finde fossiler.

Furs vestligste punkt er Lille Knudshoved, og her går skrænt og fjord næsten i et. Klinten er primært opbygget af moler toppet af et par meter moræneler og til sidst overlejret af smeltevandssand. Oven for klinten er rester af de lyngarealer, der dækkede Nordfur omkring år 1800. En gammel havskrænt fra stenalderen danner overgangen til strandengene mod syd.

Ved lavvande kan man gå langs stranden, men ruten er markeret på toppen af klinten, hvor jorden dog er fedtet på grund af moleret. Fra toppen af Knudeklinterne er der smukke udsigter mod Livø og Mors.

OBS: En del af ruten kan være glat i mudret vejr.

Indhold er leveret af Destination Limfjorden
info@destinationlimfjorden.dk
Sidst opdateret d. 23/07/2026 08:33

I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen