Vandkunsten - Grædemuren

Street art og skulpturer

Vandkunsten - i daglig tale Grædemuren - er et af de mest særprægede kunstværker i Holstebro. Det karakteristiske værk blev skabt af rektor ved kunsthåndværkerskolen i København, professor Helge Bertram, efter bestilling af Holstebro Kommune.
Det er lykkedes for kunstneren at fremstille et utraditionelt monument, der på en særlig måde vækker interesse hos de besøgende, der kommer nordfra ind i byen, og ligesom ved sin statur leder dem ind i gågadenettet. Vandkunsten består af to parallelle mure, opført i et vandbassin i den nordlige del af Nørregade. Den sarte tyrkis farve opnåedes ved, at kunstneren på det nu nedlagte Tradsbjerg Teglværk gennemførte en lang række eksperimenter med glasur og brændingsteknik.

Oprindeligt var der dyser øverste til at udlede overskudsdamp fra fjernvarmen men de virker desværre ikke mere.

Man vil genkende farven i et andet af Helge bertrams værker, udsmykningen af Den Gamle Svømmehal i Holstebro, der nu er ombygget til Døesvejens Fritidscenter.

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Holstebro
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 09/06/2021 18:42

I nærheden