En del af inventaret fra den gamle kirke blev flyttet med over i den nye, blandt andet den sjældne og seværdige nederlandske Mariatavle fra begydelsen af 1500-tallet.
Af nyere islæt kan nævnes Lystræet, hvor andagtssøgende kan tænde et lys, Arne Haugen Sørensens "Abrahams prøvelse", samt et krucifiks af Niels Helledie.
Kirken har et Frobenius-orgel fra 1957/1982 på 45 stemmer og et klokkespil med 48 klokker.
I vejbelægningen øst for kirkens korsarm markerer mindepladen "Den Gamle Kirke" det sted, hvor middelalderens alter stod. Pladen er af svensk granit og udført af Erik Heide i 2007.