Tvis Mølle Naturlaboratorium

Naturområder

Møllen ligger tæt ved Vandkraftsøen. Holstebro Kommune udvikler Tvis Mølle Naturlaboratorium på dette sted. Laboratoriet ligger midt i den smukke natur og skal være centrum for formidling af samspillet mellem natur, miljø, kultur og mennesker.

På din gåtur i naturen ser du spor efter munkenes teglbrænderi og senere tids mergelgravning, ligesom du kan spore Cistercienser-klostret, der blev stiftet i 1163. Tæt på Tvis Mølle kan du se mergelsøen, der ligger blot 80 meter fra Tvis Møllevej. En mørk sø på 2,5 ha, som ligger dybt i landskabet. Det gamle dambrug er nedlagt, og nye trampestier gør det muligt at færdes langs den slyngede Tvis Å og vandre op gennem de bløde bakker.

Stien fører forbi nedlagte fiskedamme, langs Tvis Å og og gennem de bakker med fårefolde.  På vestsiden af søen er der spor af teglovne fra Tvis Klosters eget teglværk.

Området egner sig både til dem, som er til fysisk udfoldelse og dem, som søger fred og ro og som nyder fuglesang og vindens susen i trætroppene. Et sted til ro, meditation og mindfullness.

Der er parkering og toilet ved stedet.

Indhold er leveret af VisitNordvestkysten, Holstebro
info@visitnordvestkysten.dk
Sidst opdateret d. 08/09/2021 08:28

I nærheden