Vallø Slotspark

Haver og parker

Parken blev oprindelig anlagt start 1700-tallet, kort efter blev haven omlagt til den nuværende åbne engelske havestil.

I slutningen af forrige århundrede var den store mode at samle sjældne træer og Vallø Slotspark har bevaret mange af dem.
Slotsparken udgør en flot og herskabelig ramme om Vallø Slot. Parken, strækker sig over 15 ha, og er opbygget i engelsk landskabsstil med store plæner og mange grupper af gamle træer.
  
Fra Slotsparken - med de slåede plæner og passede stier - er der en glidende overgang til Vallø Dyrehave, hvor naturen får lov at boltre sig mere på egne præmisser. Jo længere væk, man kommer fra Slottet, jo mindre pasning af området er der. Dyrehavesøerne, der ligger mellem Slotsparken og Dyrehaven, blev anlagt som et beskæftigelsesprojekt i 1878-80.

Parken er åben for offentligheden mellem kl. 8.00 og til solnedgang.
Bemærk at selve Vallø Slot ikke åbent for besøgende, men det er tilladt at kigge ind i slotsgården fra kl. 10 – 18.

Parkeringsplads ved indgangen til parken på adresse: Alléen 2. Hunde i snor er velkomne.

Indhold er leveret af Sydsjælland & Møn
info@vism.dk
Sidst opdateret d. 24/05/2023 07:09

I nærheden