Ulsted Mølle

Fortidsminder og ruiner

Den første oplysning af møller i Ulsted kan dateres tilbage til 1613. Ulsted Mølle var tidligere en stubmølle, men blev senere ombygget til en hollandsk mølle. Møllen har lagt på den nuværende plads siden 1880. Den sidste møller i Ulsted var N.P. Nielsen, som drev møllen erhvervsmæssig frem til 1953. På initiativ af møller N.P. Nielsen lykkes det længe at bevare Ulsted Mølle, dels fordi Ulstedborgerforening gik ind og tog vare på møllen, og Ulsted Sparekasse ydede økonomisk bistand til vedligeholdelsen. Senere kom møllen ind under Nordjyllands Historiske Museum, og kaldet N.H.M. I orkanen januar 2005, blæste hatten af møllen, men fordi den var forsikret, blev der monteret en ny Møllehat, som nu kunne krøjes, samtidig blev der dannet et møllelaug i Ulsted som skulle hjælpe, N.H.M. med at passe på møllen og krøje hatten så vingerne altid vendte mod vinden. Men desværre var der ikke penge nok til at vedligeholde møllen ordentligt så i 2013 var møllekroppen så dårlig at møllehatten måtte demonteres, og kroppen pilles ned. Så i et par år stod der bare soklen tilbage og Møllehatten var klodset op på fire beton stolper, og p.g.a. buget forringelse ville N.H.M. ikke længe have møllen under deres vinger. Så i 2017, blev der dannet et lokalt Møllelaug i Ulsted, som købte møllen af Aalborgkommune for en krone. Møllelauget har med penge fra Sparekassen Danmark Ulsted og Hals fonde, samt SparNord, Augustinus fond, og Aalborg Kommune, rekonstrueret møllen fra 2017 – 2020, hvor møllen igen stod fuld funktionsdygtig med ny kværn og sigte. Møllelauget har med ca. 350 medlemmer, og 20 firma sponsorater, stor opbakning af lokalbefolkningen . Den store festdag i Ulsted er når der hvert år holdes Mølledag den 3. søndag i Juni fra 14 til 17. Møllen er åben Onsdage Kl. 18.30 til 21.00, fra April til Oktober, og Søndage i skolesommerferien fra Kl. 12.00 – 15.00.

Indhold er leveret af Destination NORD
info@destination-nord.dk
Sidst opdateret d. 06/03/2025 11:02

I nærheden