Turbåden Anemonen

Sightseeing og guidede ture

Maribosøerne tæller Søndersø, Hejrede Sø, Røgbølle Sø og Nørresø, og de er hjemsted for Danmarks største bestand af havørne og et usædvanligt stort antal fuglearter. Fra Anemonen oplever du dem fra første parket. Samtidig inspirerer sejlturen til flere storslåede oplevelser i Naturpark Maribosøerne til fods eller på cykel.

Ture med Anemonen
Sommeren over tilbyder Anemonen ture over en række forskellige temaer, og derudover sejler turbåden også helt almindelige non-stop rundture på de smukke søer. Anemonen har plads til 60 personer, hvoraf de 48 pladser er i tørvejr, og den sejler fra anløbsbroen neden for Maribo Domkirke. Billetter betales ombord (kort/MobilePay/kontanter), men det er en god idé at reservere plads på forhånd på hjemmesiden.

Turbåden kan også chartres til private ture i sæsonen.

Faste ture
Non-Stop Turbåden Anemonen sejler 1 times rundture på Søndersø uden stop. Turen kan bruges som inspiration til flere oplevelser i naturparken.

Ø-Tur Tag med på en hyggelig 2 timers sejltur, hvor der er masser af tid til at nyde lidt medbragt mad/drikke. Alt efter vejret sejles til Skelsnæs eller Borgø. 

Oplevelsestur Få chancen for at se både havørn og fiskeørn på denne 3 timers tur på Maribosøerne. Svigter ørnene, er der også mange andre fuglearter at se på Maribo Søndersø. Der bliver landgang på halvøen Skelsnæs, hvor Søholts guldalderpavillon ligger i skoven, og hvis forholdene er til det, bliver der evt. også landgang på Borgø. 

Særlige ture:
Hvert år arrangeres særlige ture, fx ture med naturvejleder. For nærmere info, se her.

Indhold er leveret af Visit Lolland-Falster
info@visitlf.dk
Sidst opdateret d. 30/09/2024 07:34

I nærheden