Kirken er en af landets bedste og tidligste teglstensbygninger. Sagnet fortæller, at kirken blev bygget på 3 gamle offerhøje, og fund af stolpehuller tyder på, at den nuværende kirke kan have afløst en ældre træbygning. Kirken blev ombygget til gotisk kirke i 1400-tallet, hvor kirken fik hvælv og antagelig de romanske gavles kamtakker og tårnet af glaserede munkesten.
Tikøb Kirke er sognekirke for et område der strækker sig fra Kvistgard by i syd og til Horserød i nord samt fra Nygaard i øst til Plejelt i vest.
Læs mere på www.tikobkirke.dk