Bliv vært
0 Kurv

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Teltplads og shelter ved De Små Fisk

Shelters og naturlejrpladser

Teltpladsen ved De Små Fisk ligger på et dejligt naturområde direkte ned til Brassø (adgang fra vand). Pladsen ligger syd for vejen fra Silkeborg til Sejs, umiddelbart inden Sejs, ca. 3 km fra Silkeborg. Der er mulighed for at overnatte primitivt på De Små Fisk – i telt på teltpladsen eller i sheltere.

De to sheltere tættest på Brassø er forbeholdt kano og kajakroere. De fire sheltere længst væk fra Brassø kan også benyttes, når du kommer ad Himmelbjergruten. Der må overnattes en enkelt nat. Det er ikke muligt at booke teltplads eller shelter, men er efter først til mølle princippet. 

Shelter tættest på toiletbygning er indrettet med bl.a. personlift, udtræksleje og traverslift. Enkeltpersoner eller grupper af personer med bevægelseshandicap har fortrinsret til denne shelter. Andre brugere bedes tage hensyn hertil, så de øvrige sheltere tages i brug først.

Overnatning i autocampere og campingvogne er forbudt. 

Adgang til toilet og drikkevand i perioden 1. april til 15. oktober.

Kiosken har åbent i sommerperioden, når det er godt vejr. Bålplads, borde og bænke, affaldsstativer, parkering, informationstavler, indhegnet soppeareal (se generelle baderegler nedenfor), redningspost. Brug kun åben ild på de anviste bålpladser. Kom dit affald i affaldsstativerne. Pas på stedet, så alle kan få en god oplevelse.

Læs mere om pladsen på Udinaturen.dk

Se, hvad andre deler på Instagram

#desmåfisk #visitskanderborg #visitaarhusregion 

Indhold er leveret af VisitAarhus
web@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 10/02/2026 21:10

I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen