Området er i dag naturpark med bådebro til sejlere, shelters og bålplads, samt naturstier. Søerne er en del af et stort naturområde på 25 hektar. Teglværkssøerne er virkningerne af Gandrup Teglværks gravninger efter blåler til fremstilling af gule mursten. Det fandt sted i 40 år, fra 1960’erne og frem til 2000.
Dyr ved Teglværkssøerne
Teglværkssøerne er et fortrinligt sted for mange fugle at opholde sig, fordi de her har gode muligheder for at skaffe sig føde. Knopsvane, gravand, skarv og musvåge er eksempler på arter, som du kan finde i området.
Der er et rigt vandliv i søerne, hvor for eksempel larver og nymfer gror til insekter som vårfluer og slørvinger. I søerne er der også ferskvandsfisk som aborre. Kulsukker, agerpadderokke, dunhammer og skvalderkål er nogle af de planter, som du kan finde ved søerne.