Oldsagssamlingen på Broholm ligger i haven ved Broholm Slot mellem Oure og Gudme. Samlingen rummer mere end 70.000 flintgenstande og er en af Danmarks mest omfattende oldsagssamlinger fra jæger- og bondestenalderen.
Samlingen blev skabt af godsejer Niels Frederik Bernhard Sehested i midten af 1800-tallet og fremstår i dag næsten uændret siden hans tid. Museet ejes i dag af Svendborg Museum, mens den særprægede museumsbygning fortsat ejes af Broholm.
Den trefløjede museumsbygning fra 1878 er tegnet af Sehested selv og regnes blandt Danmarks tidligste bygninger opført specifikt som museum. Oldsagssamlingen giver samtidig indblik i Danmarks første eksperimentalarkæologiske forsøg, hvor Sehested dokumenterede brug og fremstilling af flintredskaber.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.