Stursbøl Plantage, langs Hærvejen
I Hærvejens storhedstid var dette område et stort stykke hede, Oksenvad Hede eller Stursbøl Hede, og dermed et fladt og åbent landskab, hvor der kunne monteres synlige magtdemonstrationer i form af gravhøje. Den oprindelige Hærvej havde forskellige forløb hen over heden. Stursbøl Plantage rummer derfor op til 70 gravhøje – og det har været skovtilplantningen i begyndelsen af 1800-tallet, der har reddet højene fra at forsvinde. Uanset om du kommer fra syd eller nord, så møder du højere kort tid efter du kommer ind i skovens læ og skygge.
I plantagens sydlige udkant findes en festplads i form af et åbent område lige ved siden af Hærvejsruten. Her er der rester af en muret brønd, og floraen viser tegn på et gammelt haveanlæg. Det menes at være en tidligere danse-og festplads fra ca. 1845, og at pladsen kan have været anvendt af militæret.
Stursbøl Plantage var en af de første hedetilplantninger. Allerede i 1800-tallets begyndelse startede man kampen for at få træer og skov ud af det pauvre hedeland. Klima og jordbund var ikke just medvind for forstfolkene de første år. Til gengæld blev der høstet erfaringer til de hedetilplantninger, der blev gennemført efter 1864. At skoven er anlagt i den såkaldte ”udlændingetid”, hvor området syd for Jels var under prøjsisk herredømme, kan stadig ses af de rette veje gennem plantagen.
Skovens bevoksning er i dag meget varieret, for orkanen i 1999 efterlod 80 % af skoven som væltede træstammer, og efterfølgende har man ændret vegetationen fra primært rødgran til en gedigen blandingsskov. Enkeltstående træer er efterladt og giver levesteder for insekter og fugle.
Ved Hærvejsrutens entré i Stursbøl Plantages nordlige del er der et stort opholdsareal med borde og bænkesæt i skyggen af gamle løvtræer. Du finder rastepladsen ca. 300 meter længere mod syd ad Klovtoftevej.
Afstande
Hærvejens vandrerute 0 km
Hærvejens cykelrute 0 km
