Besøg kunstner Christian Estrup i det åbne studio på Tysk’havnen i Hvide Sande, oplev værkerne blive til, og bliv klogere på tankerne bag
"Mine værker bringer naturens elementer, og den autentiske vestkystfornemmelse ind i dit hjem," siger Estrup selv, når han skal beskrive sin kunst.
Den lokale kunstner, der er født i Skagen, åbnede sit atelier og studio i Knudsens gamle garnhandel på Æ Tysk’havn 12 i Hvide Sande i 2020, og har siden da haft stedet som fascinerende ramme omkring sit kreative virke: maleri, vægkunst og kunst af drivtømmer og genanvendt træ.
Christian Estrup bygger sine overflader og billeder op med alle mulige forhåndenværende materialer, og ramponerer og oxiderer dem samtidig løbende med både mekaniske påvirkninger, kemikalier og ild.
Han omtaler sig selv som lige dele alkymist og kunstner, der altid har været dybt fascineret af at også vi mennesker lever på lånt tid: Materialer forandrer sig konstant, og overflader blotter dybereliggende lag.
Estrups arbejde med fundne materialer udspringer af en dyb respekt for naturens egne processer. Vestkystens salt, fugt og blæst nedbrydes selv betonbunkers til sand, og netop dét finder Estrup noget betryggende i. Hans værker skabes i mødet mellem det fundne og det gjorte, mellem naturens langsomme forvandling og kunstnerens intervention.
I en kultur der konstant presser på for opgradering og fornyelse tænker Estrup sin kunst som en modstemme: Skønhed findes ikke kun i det nye og uplettede — der er en dybere autenticitet i det der har været noget, og nu er transformeret til noget andet. Læs Christian Estrups fulde artist statement her.
Christian Estrup holder åbent studio hver torsdag og fredag, udvalgte weekender, og efter aftale.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.