Du har helt sikkert oplevet en stor stjerne ved en koncert, et flot show eller ved andre spændende arrangementer. På Strågården Nyord har de vendt det hele på hovedet – her er det dig der er centrum.
Hvis du booker en guidet tur i natten med deres certificerede DarkSky guide, kan du se over 2 millioner stjerner.
Nyords særlige beliggenhed langt fra storbyerne gør, at lysforureningen næsten ikke er eksisterende – her er mørkt, altså som i virkelig mørkt. Her er en unik udsigt til de mange millioner af stjerner i vores galakse Mælkevejen og til andre galakser.
Turen er naturligvis altid afhængig af vejret og ikke mindst årstiden. På en klar efterårs- eller vinteraften/nat kan du se en super flot himmel fyldt med stjerner. Men selvom du skal være længere vågen, så kan sommeren også give en ret fantastisk oplevelse.
Du kan blive klogere på den flotte nattehimmel med de mange himmelfænomener, der varierer fra årstid til årstid. Deres Dark Sky guide fortæller eksempelvis om:
Hvis du synes det kunne være spændende at opleve, så skriv til dem eller ring på 25778216, så de kan finde en løsning, der passer lige netop til dig.
Du kan læse mere om Dark sky og deres priser på Dark Sky ture og Dark Sky ture med overnatning på Darkskynyord.dk