Møn og Nyord blev i 2017 udnævnt til Nordens første Dark Sky Park og Dark Sky Community, fordi lysforureningen er så lav, og nattehimlen er så klar. En Dark Sky Park skal sørge for at beskytte nattemørket mod lokal lysforurening, så man på den måde får det bedste og mest klare udsyn til stjernehimlen. At være Dark Sky Community betyder, at der er opbakning fra beboerne i området til at holde lysforureningen så lav som muligt.
Dark sky kan opleves året rundt, men det er forskelligt hvad man kan opleve på de forskellige tider af året. Om sensommeren, kan du se Mælkevejen, i august kan du tælle stjerneskud og i efteråret vil du kunne se Andromedagalaksen, der er nabo til Mælkevejen. Du kan også bruge lang tid på at tælle stjerneskud I december.
På Møn og Nyord kan du tage med en af Dark Sky-guiderne på tur for at få den fulde oplevelse af stjernehimlen. Det er også muligt at bo på et Dark Sky-certificeret overnatningssted. Derudover kan du også besøge Damsholte Observatorium, hvor du kan komme helt tæt på stjerne ved at se gennem de kikkerter og teleskoper, observatoriet har.
Guidede Dark Sky ture kan findes på hjemmesiden