Stibroen er ikke blot et smukt og æstetisk syn, men også en funktionel stiforbindelse, der kommer til glæde for både fodgængere og cyklister. Den forbinder Grejsdalen med St. Grundet Skov og udgør et kærkomment tiltag for borgere og turister, der hidtil har været nødt til at tage store omveje efter Banedanmarks nedlæggelse af overgange langs banen i slutningen af 1990'erne.
Stibroen er skabt af tegnestuen Arkitema, som bl.a. står bag Mary Elizabeths Hospital (Rigshospitalets nye børnehospital), psykiatrisygehus Vejle og LEGO house udeareal, i tæt samarbejde med COWI og CG Jensen A/S. Læs mere om broen klik på linket her: Stibro over Grejsdalen
Hvis du vil opleve Stibroen anbefaler vi at du starter ved broens side ved Grejdalsvej 230, 7100 Vejle. Her findes der også flere parkerings muligheder hvis du er i bil. Herefter kan du nyde gåturen over broen og derefter fortsætte på en lille rundtur ad grejsdalstien og rundt i skoven. Her findes ruten Skoven rundt på 5,5km. Læs om ruten via linket her: Skoven Rundt.