Steensgaard Gods
Langelands nordligste hovedgård ligger på en bakke med udsigt til sø, skov og hav.
Steensgaard nævnes første gang i kilder fra 1442, men gården - som oprindeligt hed Krogagergaard - er langt ældre.
Steensgaards hovedbygning (oprindeligt opført som riddersal i 1580-1585) blev ombygget i 1836-1837 ved arkitekten G.F. Hetsch og er en af de første danske bygninger med historicistiske arkitektur, der prægede sidste halvdel af 1800-tallet. Riddersalen var én af oprindeligt fire længer, men de tre længer blev revet ned under ombygningen i 1836.
Hovedbygningen er opført i røde mursten med kamtakkede gavle og består af en hovedfløj samt en mindre tværfløj. Det smukke ottekantede tårn i to etager har fladt tag og platform med støbejernsgelænder.
Samme slægt siden 1577
Omkring 1500 tilhørte Steensgaard Kronen, men blev i 1574 overdraget af Frederik II (1534-1588) til Knud Steensen i forbindelse med en byttehandel (mageskifte).
Knud Steensen døde i 1575 og to år senere overtog enke Anne Lunge Steensgård, samt 16 andre gårde og ni huse. Hun var en foretagsom kvinde der byttede sig til at par andre gårde i sognet og overtog driften af Snøde kirke og dens tiende.
Sønnen Hans Steensen gik som 11-årig på Herlufsholm kostskole og blev i en alder af 16 sendt på udenlandsrejse til Tyskland, Frankrig og Italien, hvor han læste på universitetet i Padova. Da Hans i 1582 kom tilbage til Danmark, færdiggjorde han sammen med sin mor ombygningen af Steensgard.
Sammen med sin kone Margrethe Basse fik parret fem sønner, hvor den yngste søn Vincent overtog gården.
Vincents Steensen (land- og krigskommissær på Langeland) giftede sig i 1623 med Anne Holck fra en af landets førende adelsfamilier. Under et svensk landgangforsøg på Nordlangeland i februar 1659 mistede Vincent livet ved Andemose, hvor en mindesten bærer hans sidste ord.
Enken Anne Holck ledede da det videre forsvar af øen, men seks uger senere erobrede den svenske hær alligevel Langeland, plyndrede Steensgaard og forarmede hende.
Sønnen Hans Ditlev Steensen overtog med tiden hele gården. Under Den Skånske Krig (1675-1679) blev Hans Ditlev skudt i Kristianstad, mens han var ved at skrive til sin trolovede, grevinde Sophie Ulfeldt.
Broren Henrik Steensen, som også deltog i krigen, overtog ved hjemkomsten Steensgaard. Han giftede sig i 1682 med præstedatter Mette Godfredsdatter og købte senere hovedgården Egeløkke, samt tienderne fra Snøde og Stoense kirker.
Sønnen Hans Gotfred Steensen overtog gården ved morens død i 1710 og giftede sig to år senere med sin kusine Anna Sophie Kaas fra Nedergaard.
Parrets søn Carl Frederik Steensen var den næste til at overtage gården, men han boede på Egeløkke mens hans hustru Hilleborg Sophie Kaas boede på Steensgaard.
Datteren Anne Sophie Kaas Steensen arvede i 1793 gården, som hun ved sin død i 1813 efterlod til sønnen Carl Frederik Steensen-Leth. Han var gift med Constance Henriette Fabritius de Tengnagel og parret boede på Egeløkke.
Med årene forfaldt Steensgaard gradvist og kom efterhånden til at stå i skyggen af Egeløkke.
I 1825 døde Carl Frederik Steensen-Leth, hvorefter hans sønner arvede gårdene. Den ældste søn arvede Egeløkke, mens den yngste, Vincents Steensen-Leth, arvede Steensgaard. Han var dog først i 1836 gammel nok til selv at overtage driften.
Da tiderne igen blev bedre i 1840'erne, oplevede Steensgaard igen velstand og tilkøbte gården Charlottenlund.
Offentligheden har ikke adgang til Steensgaard, men der afholder hvert år sommerkoncert i parken.
Få et kig bag murene og læs artiklen om Charlotte Steensen-Leths liv på Steensgaard
Kilde: Dansk Center for Herregårdsforskning
