Søren Baun Jeppesen - Keramik

Kunstnere og kunsthåndværkere

Keramikkens videnskab

Søren Baun Jeppesen er uddannet keramiker på Aarhus Kunstakademi, hvor han også byggede den ovn, han stadig bruger på fyrretyvende år. Han er optaget af arbejdet med ilden og de processer, der sker i brændingen. Resultaterne bliver påvirket af mange faktorer, så hver brænding er altid et nyt eksperiment.

“Jeg har holdt fast i både lertypen - en fransk stentøjsler - i de klassiske former som skålen og krukken og i de samme simple glasurer lige siden dengang. Men hvis man kigger på min keramik fra for fyrre år siden og så til nu, er der en kæmpe forskel. For i alle årene har jeg arbejdet for bedre at forstå den kemiske proces, der sker under brændefyringen, og jeg har konstant eksperimenteret og leget, men heller ikke nu kan jeg sige, at jeg har styr på processen. Jeg kan blive ved og ved og stadig lære nyt.” - Søren Baun Jeppesen

Hans formsprog er klassisk og skabt på drejeskive. Søren Baun Jeppesen lader sig ikke påvirke af moden, han bliver ved med at lave det samme for hele tiden at lære nyt og blive bedre til at forstå, hvad der sker inde i ovnen under brændingen.
Glasurerne laver han selv med bl.a. aske fra brændeovnen, jordprøver fra klinterne og de grundelementer, der nu skal til. Ligesom med brændingen er glasuren også et eksperiment.

Hvis du vil se mere… 

Kan du besøge Butikken i Hennetved.

Indhold er leveret af VisitLangeland
visit@langelandkommune.dk
Sidst opdateret d. 15/11/2024 08:51

I nærheden