Slotspladsen - et stop på Stjerneruten

Sightseeing og guidede ture

Morderisk husbestyrerinde

Den mest berømte beboer på slottet var dog hverken en konge eller en dronning, men Bodil Steens. Hun var husholderske på slottet sidst i 1600-tallet og var kendt som en voldelig hustyran. Flere gange blev hun anklaget for mord på slottets tjenestefolk, og under en af sagerne blev en af vidnerne endda skudt under mystiske omstændigheder. Alligevel blev Bodil Steens aldrig dømt for sine forbrydelser pga. manglende beviser. Noget retfærdighed var der dog til – Steens blev senere dømt for at fornærme kongen og døde i fængslet Hammershus på Bornholm.

300 år efter sin død har Bodil Steens stadig ikke fundet ro i graven. Det siges, at hun kører gennem Randers hver nat som et ondt varsel.

Tretten kugler for tretten veje

Anderledes fredfyldt er de tretten hvide kugler på Slotspladsen. De er en del af kunstværket Et Randers Spil af billedkunstner Per Neble og repræsenterer de tretten landeveje og byporte, der i gamle dage førte ind til Randers. Du kan se to af de moderne byporte på Stjerneruten på Østervold og Laksetorvet.

I dag er Slotspladsen rammen om handel, udendørs cafémiljø og underholdning.

Læs mere om Stjerneruten her

Se, hvad andre deler på Instagram

#stjerneruten #visitranders #visitaarhusregion

Indhold er leveret af VisitAarhus
info@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 19/10/2023 12:05

I nærheden