Alling Ådal

Naturområder

Fra Randers Fjord til Voldum i Favrskov strækker Alling Ådal sig, et naturskønt område hvor du kan gå ad afmærkede pilgrimsvandringer eller selv udforske stier rundt omkring i området. 

Oplevelser mellem Randers og Aarhus

Det store område der udgør Alling Ådal byder på masser af oplevelser af både kulturel og naturlig slags og du kan blandt andet opleve nogle af disse på de pilgrimsvandringer som området byder på. Af kulturelle oplevelser kan du blandt andet se Sjellebrostenen og Clausholm Slot og park. Naturen i ådalen er præget af enge, moser og søer og i 2013 blev en større naturgenopretningssystem iværksat for at genskabe den oprindelige natur i området.

Du kan tilgå området enten fra sydsiden af Alling Å ved Dyrehavevej eller fra nordsiden via Årslev i Randers Kommune; her er der også shelters. 

Dyre- og planteliv i ådalen 

Åen huser forskellige fisk og også forskellige arter af flagermus er mulige at spotte på din tur i naturområdet. Herudover kan du også opleve et rigt fugleliv og er du heldig kan du spotte en isfugl eller en stork. 

Se, hvad andre deler på Instagram

#allingådal #visitfavrskov #visitaarhusregion

Indhold er leveret af VisitAarhus
info@visitaarhus.com
Sidst opdateret d. 08/08/2024 09:52

I nærheden