Langå Idrætscenter er beliggende i Langå blot få minutters kørsel fra Randers. Her er der mulighed for at hygge sig i hallen, i friluftsbadet eller med mange af de mange andre sjove aktiviteter.
Hallen bliver til daglig brugt af de lokale sportsklubber til håndbold, fodbold, badminton osv., men kan også lejes til børnefødselsdag eller en stor fest. Der har bl.a. været afholdt bryllup, hoppeland, årlig tilbagevendende nytårskoncert og diverse andre arrangementer.
Ved idrætscenteret ligger der desuden en rigtig fin tennisbane, som er blevet renoveret og belagt med kunstgræs. Der er mulighed for at leje banen for blot 50 kr. pr. time., og der kan tilmed lejes ketcher og bolde.
Friluftsbadet er kommunens eneste friluftsbad og den har åben fra slutningen af maj til midten af august (afhængigt af om vejret tillader det).
Alle bassinerne er opvarmet til minimum 22 grader og derudover kan der i perioder med meget sol blive fyldt ekstra varme i bassinerne, da man modtager overskudsvarme fra det nærliggende solcelleanlæg.
Der er i alt tre bassiner i friluftsbadet - et 25 m bassin med tre rutsjebaner og mulighed for svømmebaner, et børnebassin som maks. er 40 cm dybt med en lille rutsjebane, samt et springbassin med 1 m og 3 m vippe.
Det er muligt at låne diverse udstyr såsom badevinger, badebælter og masser af legetøj.
Indenfor er cafeteriet åben under de fleste arrangementer og her kan købes forskellige madvarer, drikkevarer og slik.
Derudover kan man leje "Loftet" (festsalen) til fest og diverse andre arrangementer.
Der er desuden tilknyttet to mødelokaler til stedet, som begge er mulige at leje.
Udover ovennævnte indeholder Langå Idrætscenter også et fitnesscenter, skydebaner, fodboldbaner og meget mere.