Du kan frit besøge Skulpturparken, hvor du blandt de smukke træer finder skulpturer i alle afskygninger. Enkelte skulpturer har haft deres plads i parken siden 1929, men de fleste er kommet til efter KunstCentrets åbning i 1998.
På en vandring i Skulpturparken kan du opleve, hvor forskelligt kunstnere i dag udtrykker sig med skulptur. Samtidig fortæller Skulpturparken om væsentlige strømninger og udviklingstendenser i moderne kunst. Skulptur er i dag en ganske bred kunstnerisk udtryksform, der både favner klassisk forestillende figurer, abstrakte skulpturer, land art og installationer af forskellig art.
I dag anvender kunstnerne mange forskellige, tidligere helt utænkelige materialer som medium for deres kunstneriske udtryk. Vores park rummer værker af såvel danske som udenlandske kunstnere.
Prøv KunstCentret Silkeborg Bads audioguide og få historierne bag de mange skulpturer.
Læs mere her.
Skulpturparken er åben året rundt, og ved parkeringspladsen finder du både et almindeligt toilet og et handicaptoilet.
#kunstcentretsilkeborgbad #visitsilkeborg #visitaarhusregion