Skovhus Keramik - værkstedsbutik i skoven

Kunstnere og kunsthåndværkere

Keramik i skoven

Moderne keramik med aner til tidligere tiders keramik. Unikke og forskellige, håndlavede skåle, tallerkener, kopper, stager, knager m.m. afstemt med glasering i nordiske farver, der kan kombineres på forskellige måder.

Værkstedet er indrettet i det gamle landsbysnedkeri på Stengadevej, over for Tobaksladen, i skovene syd for Tranekær. Lyset gennem træerne, naturen og skoven omkring værkstedet går igen i indretning, materialevalg, farver og stil. Her følger man årstiderne, farverne, lydene, duftene, lyset og formerne i den omgivende natur.

Keramiker og designer

Trine Steffensen er designeren og keramikeren bag produktion. Hun har stor hjælp af datteren, Thilde, der gerne hjælper til, når hun har fri fra skole. De er begge meget inspireret af den nordiske stil og ikke mindst af den natur, som omgiver dem.

Besøg værkstedsbutikken

Udover egne varer sælges tekstiler fra anerkendte leverandører samt lys, fåreskind, lanterner, tørklæder, viskestykker, tæpper, plaider m.m. – typisk ting som man kan bruge i fritidshuset eller tage med hjem og give minder om Langeland. 

Den lille butik/vejboden (med høflig selvbetjening) er åben hele året.

Indhold er leveret af VisitLangeland
visit@langelandkommune.dk
Sidst opdateret d. 04/12/2023 08:10

I nærheden