Skonnerten Johanne

Øvrige attraktioner

Kom med ombord på Skonnerten Johanne – én af Danmarks ældste og bedst bevarede skonnerter. I kan både komme på kortere sejlture, hvor man være med til at sætte sejl og få en forsmag på livet til søs, eller I kan holde ferien på havet, når skonnerten sejler på længere togter i Danmark og Nordeuropa.

Den tomastede skonnert blev bygget i 1895 på Øxenbjerg Skibsværft i Svendborg. I dag har skibet hjemhavn i Nakskov, men sejler rundt i hele landet. Når skonnerten ligger til kaj i de danske havne, er der også ofte "Åbent Skib", hvor I kan komme ombord og møde skipper Veronia.

Find alle planlagt ture, "Åbent Skib" og togter på Skonnerten Johannes Facebook-side og i Visit Lolland-Falsters kalender.

Det er ikke nødvendigt at have kendskab til sejlads, for at komme med på tur eller togt – og for dem der har lyst, kan man være med til at sætte sejl og styre skibet.

Private ture og firmaevents

Vil I holde fest eller fødselsdag ombord, kan der tilrettelægges private og individuelle ture og togter.

Skal firmaets sammenhold og teamspirit styrkes, er en tur med Skonnerten Johanne en oplagt mulighed. Ombord på et gammlet træskib, er der masser af opgaver, som bringer team- og holdånden i fokus. Skibet kan også bruges som mødefacilitet.

Kontakt Skonnerten for en nærmere snak om muligheder og priser. 

Indhold er leveret af Visit Lolland-Falster
info@visitlf.dk
Sidst opdateret d. 17/07/2024 07:16

I nærheden