Skolestræde i Randers
Helligåndshuset, der er en af de ældste bygninger i Randers blev opført i 1434 og er den sidste rest af Helligåndsklostret, der lå på stedet. Et helligåndshus var i middelalderen et plejehjem for ældre og syge og midlerne til opførelsen kom fra salg af afladsbreve - for et passende beløb til byggeriet fik man 40 dage mindre i skærsilden.
Bygningen ligger helt centralt i den middelalderlige bydel og omkranses af en pigstensbelægning. Den er opført i to stokværk i røde munkesten med mønstermurværk i sortglaseret sten. Det er bl.a. værd at bemærke svalegangen med træudskæringer samt nedløbsrør og tagrender i kobber med små figurer.
I slutningen af 1800 tallet var det på tale at bygningen skulle nedrives på grund af dårlig stand, men det lykkes at samle penge ind til en omfattende restaurering, som arkitekten Hack Kampmann stod for. I forbindelse med restaureringen fik bygningen de nuværende takker samt balkonen.
Efter at kommunen i 1782 købte Helligåndshuset flyttede Randers Latinske Skole ind.
Ifølge stiftsøvrigheden kunne man ”i heele Riget neppe finde bedre og beqvemmere Leilighed saavel for disciple at søge Skole, som for samtlige Lærere at have Bopæl”.
Digteren Steen Steensen Blicher blev student fra skolen i 1799 og 10 år senere blev han lærer på skolen. I 1857 flytter skolen til større lokaler i Vestergade.
Udover plejehjem og skole har Helligåndshuset gennem årene været bolig for bl.a. borgmestre og adelsmænd samt huset folkebibliotek, børneklinik og turistforening. I dag fungerer det som kulturcenter.
