Bliv vært

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser Hjælpecenter

Skive Ådal

Naturområder

Karup Å løber gennem en fredet ådal, inden den munder ud i Skive Fjord. Fra Holstebrovej er der en imponerende udsigt over det varierede landskab med rørskov, engplanter og fugleliv. Området byder på stier og naturoplevelser året rundt.

På det sidste stykke inden udløbet i Skive Fjord løber Karup Å gennem den brede ådal, som er fredet. Især fra Holstebrovej, hvor den går ind mod byen, er der en storslået udsigt over ådalen, hvor man kan få en fornemmelse af de kræfter, der har dannet den.

Der findes en del stier i ådalen, mens store dele af området er for vådt at færdes i. Plantelivet er varieret: Store lavvandede områder, hvor pindsvineknop lyser gulgrønt, veksler med dunhammerområder, og store områder er dækket af rørskov. På de mere tørre områder findes de almindelige engplanter. Når man ser ud over området, danner det et smukt og varieret puslespil med brikker i mange forskellige nuancer.

I et sumpområde mellem åen og Kirkebakken findes en hættemågekoloni, som kan ses fra stien som går lige nedenfor jernbanen. Her yngler knopsvanen også. Andre fugle, der kan træffes, er rørspurv,  sivsanger, gøg og nattergal.

På de oversvømmede enge ved Sdr. Boulevard og ved åens udløb kan man om vinteren ofte se store flokke af blishøns, ænder, måger og svaner.

Indhold er leveret af Destination Limfjorden
info@destinationlimfjorden.dk
Sidst opdateret d. 28/10/2025 08:20

I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen