Nyd en dejlig tur rundt om Skanderborg Sø, mærk historiens vingesus, nap et søbad og sæt så af sted mod Danmarks højeste punkt: Ejer Bjerge.
Denne cykelrute fører dig gennem noget af det smukkeste landskab i Søhøjlandet – fra søbred til bakketop. Ruten er cirka 37 km lang og kombinerer rolige strækninger rundt om Skanderborg Sø med mere kuperet terræn omkring Ejer Bjerge.
Omkring søen er ruten kun let kuperet og derfor velegnet til de fleste. Undervejs er der rig mulighed for både naturoplevelser og kulturstop: Besøg fx Skanderborg Bunkerne og se den originale Enigma-kodemaskine, bestig Fårbjerg og nyd udsigten, spis en is ved Skanderborg Søbad, eller tag en pause med kaffe og udsigt ved Vestermølle.
Når du når Ejer Bavnehøj, kan du – på en klar dag – se helt til Samsø fra tårnet. Her finder du også kiosk, formidling og gode muligheder for en pause i det fri.
Se ruten på s. 16-17 i folderen "12 Skønne cykelture i Søhøjlandet"
#skanderborgsø #ejerbjerge #danmarkssmukkeste #visitdanmarkssmukkeste
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.