Skærsø

Naturområder

Skærsø er en tidligere næringsfattig lobeliesø, opkaldt efter den sjældne og krævende undervandsplante, tvepibet lobelie, som kun trives i næringsfattige, klarvandede søer. den vokser på bunden af søen og har derfor brug for lys - og klart vand. Søens vand blev ødelagt af udledning af næringsstoffer i 1980’erne, men er igen blevet renere efter indgriben. Skærsø med omgivelser er, sammen med Nørremose øst for søen, fredet 1977, i alt 49 ha. Søen er visse steder 7 m dyb. 

Der er mulighed for at vandre ad et stisystem - mest trampesti -  rundt om søen, og der er ca. 2 km. Der er opsat informationstavle og rutebeskrivelse ved parkeringspladsen nord for søen.

Der er mulighed for at tage sig en lille dukkert i søen fra den lille strand på den sydlige kant. Her findes også et primitivt toilet. Lokale frivillige sørger for at der er ryddeligt omkring søen.

Indhold er leveret af VisitVejen
turisme@udviklingvejen.dk
Sidst opdateret d. 13/07/2023 13:03

I nærheden