På Nyborg Slot krævede kongen i sin tid vin. Masser af vin. Ved indgangen til vinterlejren på slottet i 1554 rekvirerede kongen en skibsladning vin til sit forråd. Alene af rhinskvin bestilte han 8.000 liter hvid- og 1.000 liter rødvin. Havde det været i dag, kunne kongen nøjes med at kigge godt 35 km mod syd. Her ville han have fundet en mindre økologisk cittaslow virksomhed med fokus på kvalitet, det gode liv og på at skynde sig langsomt. Her har Carsten og Bente været vinbønder i over 20 år – og laver i dag sprøde, friske hvid- og rosevine, perlende mousserende vine, smækre dessertvine samt en blød og afrundet brændevin. Her er gårdbutik og sommercafé, som du finder med en lille afstikker fra ruten. Kom og nyd et godt glas eller find nogle lokale specialiteter.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.