Sirius Observatoriet har en interessant mindre samling af instrumenter samt byggesten fra Hven. Observatoriet blev opført i 1923 af Elektroinstallatør Møller Nicholaisen. Han var en aktiv amatørastronom, hvilket dog ikke forhindrede ham i at gøre internationalt anerkendte observationer.
Observatoriet er åbent mandag aften kl 20-22 i månederne februar, marts, oktober og november under forudsætning af at der er klart vejr.
I uge 42 og uge 7 er der nogle gange ferielukket, men I er velkomne til at sende en mail eller en sms for at høre om der er åbent. Hvis I er en gruppe (skoleklasse, spejdergruppe eller bare interesserede) er I også velkomne til at ringe eller skrive og lave en særlig aftale på et aftalt tidspunkt. Der er gratis adgang.
Observatoriets personale kan kontaktes på telefon: Kirsten Kragbak: +4560207553 og Anders Misfeldt: +4560207564.