Sanne arbejder med kunsten fra sin bopæl i Hejsager, sydøst for Haderslev. Hun forsøger hele tiden at udvikle sig selv og slå sig løs på lærredet, hvor hun drages mod det uvisse og uperfekte i maleriet. Hendes ønske er, at hun via sine kunstneriske udtryk kan inspirere dig til oplevelser, historiefortælling, glæde og spontanitet, når du går på opdagelse i hendes billedunivers.
Du er altid velkommen til at besøge hende i hendes værksted og hjem på smukke Haderslev Næs. I hendes værksted kan du se nogle af de værker hun er i gang med, og hun fortæller gerne om processen. I hendes hjem byder hun indenfor i sin private stue, som også fungerer som galleri. Her kan du se hvordan malerierne tager sig ud i et helt almindeligt hjem.
Hun har åbent efter aftale, også aften og weekend.
Opret en konto og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Log ind med Facebook Log ind med Apple