Bliv vært
0 Kurv

Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser

Sankt Jørgens Kirke og Kloster

Kirker og klostre

Sankt Jørgens Kirke og Kloster i Svendborg er Danmarks eneste bevarede spedalskhedshospital. Et stærkt og tankevækkende sted, hvor sygdom og omsorg mødtes i middelalderen.

Sankt Jørgens Kirke og Kloster

Var du syg, skulle du bære bjælder

Spedalskhed var en folkesygdom i 1200- og 1300-tallet. Sygdommen førte til uhyggelige misdannelser og ramte den syge hårdt. De raske opfattede den spedalske som brændemærket af Guds vrede og udstødte de syge af samfundet. De, som kunne gå, måtte tigge i byerne, men skulle bære bjælder, der advarede om deres tilstand, så gode folk kunne holde behørig afstand. De kunne overvære gudstjenester, men skulle blive uden for kirken og kigge ind gennem vinduerne. Kirken var den eneste instans, der kunne og ville gøre noget for de ramte. På tværs i Europa byggede kirken spedalskhedshospitaler. I Danmark blev det til ca. 35 ’hospitaler’, kendt som Sankt Jørgensgårde. Sankt Jørgens Kloster ved Svendborg er Danmarks eneste bevarede hospital for spedalske. Navnet er lidt misvisende, for stedet har aldrig fungeret som kloster. Det var et sted, hvor kirkens folk kunne give pleje til de syge, uden de dog kunne gøre noget ved selve sygdommen. Klosteret og kirken blev opført på sikker afstand af byportene – ca. 1200 m vest for bygrænsen. Og den delvise isolation af de spedalske begrænsede sygdommen i at sprede sig. Spedalskhed kulminerede i 1200-tallet, og i slutningen af 1400-tallet var sygdommen næsten væk, hvorefter hospitalet overgik til at være fattighus med Hvidkilde Gods som tilsynsførende myndighed. Stedet fungerer i dag som sognegård.

Sankt Jørgens Kirke og Kloster ligger ca. 1 km fra ruten. Vil du tæt på kirken, så følg vejskiltene på stedet.

Indhold er leveret af VisitFyn
visitfyn@destinationfyn.dk
,
Sidst opdateret d. 21/04/2026 08:30

I nærheden

Tag Bellis med på tur

  • Find mere end 30.000 oplevelser i hele Danmark
  • Gem favoritter og planlæg din næste tur
  • Få inspiration fra AI-rejsevennen Daisy
Scan med mobilen

30.000+oplevelser lige ved hånden

Læs mere om Bellis-appen