I mere end 100 år drev de tre generationer: Hans Peter, Julius og Hans Jørgen Knudsen deres værksted med fremstilling af godt dansk pottemagerhåndværk. Det drejer sig bl.a. om tulipankande, barselspotte, kartoffelskål og æggefad. Ved pottemager H.J. Knudsens død i 1990, overgik pottemageriet til Rødeledfonden.
Klaus Kristensen som overtog pattermageriet i 2019 laver traditionelt lertøj som de tidligere tre generationer af Knudsen lavede det og nyt moderne stentøj.