Ugledige sø

Naturområder

Ugledige Sø

Ugledige Sø ligger i Ugledige, 5 km fra Ørslev by nær Vordingborg.

Når man kommer fra Ørslev og skal mod Ugledige kommer man igennem Lekkende skov som leder videre ned til et skønt område hvor selve ugledige sø ligger. Vejen rundt ligger flere steder højt og man kan her få et flot syn ud over hele området.  Man kan parkere sin bil ved et lille shelter område og gå tur langs søen og i skoven. Her er også opsat en informationstavle der fortæller om området.

Er man på cykel eller vandretur kan man overnatte i den opsatte shelter.

I 2003 blev søen hævet og arealet blev 3 gange så stort som hidtil. Projektet var med til at udvide fuglelivet eksplosivt, og man kan i dag opleve mange forskellige fugle i området.

Lekkende Skov

Skoven omkring Lekkende gods var indtil 1995 en dyrehave hvor der både fandtes kron- og dåvildt. Man fjernede i 1995 hegnene og bestanden af dyr har sidenhen fordelt sig rundt omkring på Sydsjælland. Området har i lokalområdet været kendt som dyrehaven, grundet de mange egetræer der minder om dyrehaven i Klampenborg.

I skoven bliver der ikke foretaget nogen form for pleje, man fjerner blot de væltede træer hvis de ligger til gene.  

Man er velkommen til at færdes i skoven, men der er ikke adgang til selve godset som er privat område.

I Lekkende skov finder man også den 60 meter høje Rakkerbanken/Galgebakken, som igennem flere århundrede har været offentligt henrettelsessted. Den for nogen kendte Balle Lars blev henrettet og begravet her.

Indhold er leveret af Sydsjælland & Møn
info@vism.dk
Sidst opdateret d. 01/06/2023 08:30

I nærheden