Overblik



Medlemslogin
Mine oplevelser Hjælpecenter

Rød Kløversti i Søndersø

Ture på egen hånd

Natur og landbrug er en del af seværdighederne på den røde kløversti omkring Søndersø!

Den Røde Kløversti i Søndersø fører rundt gennem land og by og landskabsidyl.

Praktisk

  • Den Røde Kløversti i Søndersø er på 7,9 km til en god cykeltur eller en rask vandretur.
  • Ruten har både start og mål ved pylonen ved Søndersø Bypark på Toftekær 7 og er markeret af røde Kløversti-skilte.
  • Ruten går op og ned i et bakket terræn, og den maksimale stigning er på 7,2%.
  • Der er parkeringspladser på Carlsvej overfor Edelkær og overfor Tofteparken.
  • Der er busrute mellem Søndersø og Odense og mellem Bogense og Søndersø. Du kan finde din tur på rejseplanen.dk
  • Hvis du vil til Søndersø fra et andet sted på Nordfyn eller fra en nabokommune, er det muligt at bestille en flextur.

Oplev på turen

Den Røde Kløversti i Søndersø fører forbi industrikvarteret i Søndersø, hvor man bl.a. finder chipsfabrikken, der producerer KiMs chips og har ligget i Søndersø siden 1971.

På ruten kommer I ud på landet forbi de bølgende marker og de gamle og nye gårde, og I kommer forbi de gamle, idylliske landsbyer Vedby og Veflinge.

Margård

I kommer også forbi en del af Margård Skov, der giver lidt ro og fred under de høje kroner, og så kommer I forbi en flot hvid bygning. Det er herregården Margård, der blev nævnt første gang i 1310 - under navnet Margaard.

Godset har været ejet af flere slægter gennem årene, bl.a. ejede adelsslægten Bryske godset fra midten af 1400-tallet til op i 1600-tallet.

Der er stadig landbrug her, og i dag er der skovbegravelser i den smukke skov.

Vigerslev

I kommer også forbi den kønne lille Vigerslev Kirke, der blev bygget i 1100-tallet.

Der er bænke flere steder på ruten, og ellers kan I tage et tæppe med til at brede ud, hvis I også har lyst til en lille pause.

Hvis I skal have lækre sandwiches eller snacks og drikkevarer med på turen, er der flere dagligvarebutikker i Søndersø tæt på Byparken og ved rundkørslen ved Odensevej.

Indhold er leveret af VisitNordfyn
info@visitnordfyn.dk
Sidst opdateret d. 09/04/2026 09:59

I nærheden