Randers Kunstmuseum dækker mere end 250 års kunst og fortæller historier om, hvordan Danmark og kunsten har forandret sig gennem tiden i dialog med den omgivende verden.
Oplev mesterværker fra den danske guldalder til hel ny kunst og kunstnere som C.W. Eckersberg, Christen Købke, Vilhelm Kyhn, Agnes Slott-Møller, Vilhelm Hammershøi, L.A. Ring, Anna Ancher, Theodor Philipsen, Vilhelm Lundstrøm, Asger Jorn, Sonja Ferlov Mancoba, Rita Kernn-Larsen, Wilhelm Freddie, Erik A. Frandsen, Kirsten Justesen, Poul Anker Bech, Julie Nord, Martin Bigum og mange flere.
Et særligt afsnit er helliget billedkunstneren, dadaisten og digteren Sven Dalsgaard.
Sven Dalsgaard (1914-1999) var en dansk kunstner med rødder i Randers og en markant skikkelse i dansk modernisme. Han arbejdede eksperimenterende på tværs af maleri, grafik, collage og skulptur og var kendt for sin nysgerrige og undersøgende tilgang til form og rum.
Få et indblik i den lokale kunstner på en god gåtur på cirka 6 km gennem Randers.
Tag Sven Dalgaard Ruten gennem Randers
Museet giver dig mulighed for at fordybe dig i kunsthistorien – men også for at opleve, hvordan kunsten taler ind i nutiden.
Atmosfæren på Randers Kunstmuseum er familievenlig. Her er rum til både livlig diskussion og fordybelse. Du finder masser af aktiviteter og tilbud, der inviterer børn og voksne til at udforske kunsten. Særligt populært blandt de yngste er glasinstallationen Kosmisk Rum af den færøske kunstner Tróndur Patursson.
Randers Kunstmuseum ligger i centrum af Randers i byens kulturhus tegnet af den danske arkitekt Flemming Lassen. Bygningen med de rå betonfacader er et arkitektonisk hovedværk indenfor modernistisk brutalisme. Museet deler bygningen med Museum Østjylland og Randers Bibliotek og ligger i kort afstand til den smukke middelalderlige bymidte med restauranter, cafeer og et bredt udvalg af butikker. På museet kan man få en flot folder over skulpturer i byens rum. Der er rig mulighed for at nyde en dag i Randers.
Der er også altid fri entré til børn og unge under 18 år.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.