Overnat hos Pelikan Bed & Breakfast på Møn og nyd fredelige omgivelser, havudsigt og en beliggenhed tæt på både Camønoen og Møns Klint.
Midt mellem Stege og Møns Klint kan I slå jer ned hos Pelikan Bed & Breakfast, der ligger i landlige omgivelser for enden af en blind vej. Her er med andre ord dømt fred og ro og udsigt – og ikke bare til det åbne land men også til havet. Her kan I starte dagen med en dukkert i Hjelm Bugt, der ligger blot 400 meter væk.
Pelikan Bed & Breakfast tilbyder to nye og enkelt indrettede dobbeltværelser, der deles om et hyggeligt og veludstyret køkken/alrum med tv og spiseplads til fire personer. Derudover har I også et lækkert, fælles badeværelse og en kæmpe overdækket terrasse.
De enkelte værelser kan lejes separat, eller I kan leje det hele samlet, hvis I fx er en lille familie eller to vennepar på tur. Pelikan Bed & Breakfast ligger direkte på Camønoen og meget tæt på Berlin-København ruten. Der er små tre km til den nærmeste restaurant.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.