Oregaard
Oregaard er en meget gammel hovedgård, som allerede i 1231 nævnes i Valdemar Sejrs Jordebog. På det tidspunkt var gården krongods, det vil sige det var ejet af kongen. Oregård hed dengang Scogbyoræ, og det henviser til nabobyen Skovby. Ore betød en udmark eller et overdrev, et stykke jord der lå langt væk fra landsbyen. Der blev holdt kvæg på gården, og der er stadig en mejerifløj tilbage fra gammel tid. Der er også rester af et gammelt voldsted.
Hovedhuset er en bindingsværksbygning, som blev opført i 1520'erne. Der er også en kælder med en meter tykke mure, som sandsynligvis stammer fra en ældre bygning.
Hekseri på Oregaard
Oregaard blev flere gange pantsat til kronens kreditorer og indløst tilbage, inden hovedgården i 1530'erne endegyldingt blev overdraget til adelsmanden Poul Ahlefeldt. Siden har Oregård haft mange ejere, bl.a. storgodsejerne Margrethe Rosenkrantz og Hans Lindenov. De ejede blandt andet Gavnø og Dronninglund, men Hans Lindenov døde i 1696 på Oregaard, og hans hustru anklagede fogeden og hans hustru for at være skyld i Lindenovs død. Man fandt en voksdukke begravet under Lindenovs herskabsstol i kirken, og fogedparret blev dømt for hekseri ved Ore birketing og brændt.
Oregaard har haft mange ejere, men i 1719 blev gården købt af Gyldensteens nye ejer Jean Henri Huguetan, en bankier der flygtede fra Frankrig og slog sig ned i Danmark, hvor han skabte grevskabet Gyldensteen, som Oregaard blev en del af. Ved lensafløsningen i 1923 blev Oregaard udstykket. I dag er der ikke meget af jorden tilbage ved gården.
Gamle danske husdyrracer
Oregaard er hjem for gamle danske husdyrracer, og der har også været en husdyrpark på stedet, hvor man kunne besøge dyrene. I dag er det dog kun muligt at se gården og jorden fra vejen.
