Tag på oplevelse ved Silkeborg hvor Museum Jorn og AQUA Akvarium & Dyrepark har udarbejdet cykelruter, som bringer dig tæt på kunst og natur i det smukke område ved Søhøjlandet.
'Op på cyklen - ud i kunsten og naturen' er et samarbejde mellem Museum Jorn og AQUA Akvarium & Dyrepark, som guider dig ud på afmærkede cykelruter hvor du får forskellige kunst- og naturoplevelser på din tur. Du kan allerede nu opleve to forskellige ruter, som tager dig rundt i de smukke omgivelser i Søhøjlandet. Cykelruterne er for alle.
Lejer du en el-cykel får du rabat på entré til museet. El-cyklerne kan lejes mellem kl. 10-16. Bemærk at man skal være minimum 15 år for at leje en el-cykel. Det er også muligt at købe en guidebog og picnickurv. Du kan se mere om priserne for cykel-leje og køb af guidebog eller madpakke her.
I kan også tage afsted hele familien, på en rute designet specifikt til børn! Ved hvert stop er der en eller flere ekspeditionsopgaver, som børn og voksne kan lave i fællesskab. I kommer til at lave cykelkunst, bygge menneskebroer, tegne fabeldyr og alverdens andre ting.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.