Nyord Enge Naturreservat

Naturområder

Nyord er ca. 5 km2 stor og består af ca.120 ha moræne-jord, hvor Nyord By og agerjorden ligger. Øen består af 400 ha strandenge, som oversvømmes af saltvand hver vinter og afgræsses om sommeren. Engene er hjemsted for et meget rigt plante- og fugleliv og kendes som et af de bedste levesteder for vade- og svømmefugle i Danmark.

I august vrimler det med Svaler på Nyord. Her samler de sig i Nyord by i deres søgen efter føde inden de tager sydpå.

Fuglelivet kan studeres fra fugletårnet ved landevejen, midt på engene. Du kan også besøge Hyldevang Naturcenter, Nyords eneste udflyttergård, der i dag ejes af Skov og Naturstyrelsen. Her findes en bålhytte, shelters, en sansehave og et handicapvenligt udsigtspunkt over engene.

Indhold er leveret af Sydsjælland & Møn
info@vism.dk
Sidst opdateret d. 20/07/2023 12:50

I nærheden