Nustrup Kirke

Kirker og klostre

Besøg en markant og statelig kirke, der består af romansk skib, kor og apsis med to sengotiske tilføjelser i form af et tårn i vest og et usædvanligt stort våbenhus mod syd. Kirken er rig på spændende inventar bl.a. et Sct. Hjælper krucifiks.

Som noget enestående i Danmark, kan du i Nustrup Kirke se et Sct. Hjælper krucifiks, som er en kronet, kjortelklædt Kristus-figur på korset. Derudover kan du se et korbuekrucifiks fra begyndelsen af 1400-tallet på sin plads over korbuen, mens et samtidigt processionskrucifiks hænger på nordvæggens vestlige del. Bevaret er også to fine figurer, der oprindeligt stammer fra sidealtre: på sydvæggen hænger Sct. Laurentius og på triumfvæggen hænger den kronede Maria med Jesusbarnet.

Vedr. Åbningstid for kirken:

  • Ved besøg til kirken kan der aftales tid om åbning ved kontakt til graveren på telefon +45 23 31 61 90.
Indhold er leveret af Destination Sønderjylland - Haderslev
bureau@visithaderslev.dk
Sidst opdateret d. 26/07/2023 09:47

I nærheden