Norup Kirke

Kirker og klostre

Norup kirke er bygget i 1100-tallet og bygget om og udvidet flere gange. Kirketårnet blev bygget i slutningen af middelalderen.
Tårn og våbenhus har kamtakkede gavle. Våbenhuset blev tidligere brugt som opbevaringsplads for byens brandsprøjte. 
Kirken blev restaureret i 1956.

Værd at se:
- Altertavlen er i en ny renæssancestil fra ca. år 1600 og er skænket af Fr. Quitzow, der oprettede det nordfynske gods Quitzowsholm, der siden er gået op i stamhuset Hofmansgave. Den bærer giverens og hans frue Pernille Ruds våbenskjold.
- Prædikestolen er på alder med altertavlen og er rigt udskåret
- Krucifikset er også fra 1600-tallet, men er temmelig råt udskåret
- Kirkeklokken er også doneret af Frederik Quitzow, som man kan se af indskriften: "ERLIG OCH WELBORDIG MAN FREDERICK KUITZAU TIL KVITZOHOLM LOD DENNE KLOCKE STOBE TIL NORUPPE KIRCE VDI LUNNE HERRIT / + STOBET AFF MATTIAS BENNING VDI LUBECK ANNO 1597 FREDERICK KVITZO PERNILLE RVDT"
- Døbefonten er fra ca. år 1200

Indhold er leveret af VisitNordfyn
info@visitnordfyn.dk
Sidst opdateret d. 14/08/2023 08:39

I nærheden