Nordskoven har mange smukke udsigtspunkter. Udsigtspunktet Louisehøj holdes permanent åbent, mens andre udsigtspunkter får lov til at gro til. Men samtidig ryddes træer, som dermed skaber udsigt andre steder. Og der er tydelig skiltning i skoven, så udsigtspunkterne er lette at finde.
I skoven vokser der bøge- og grantræer - bl.a. store flotte douglasgraner fra Nordamerika. På din vej gennem skoven kan du være heldig at se både sortspætter og flagspætter – og for den sags skyld også grønspætter.
På skovens sandsletter finder du både hugorme, skovfirben og stålorme.
I Nordskoven er der mange muligheder for vandreture, hvor du bl.a. kan vælge mellem 2 til 11 km's længde.
Se en folder og kort over Nordskoven her.
Nordskoven er et sandt eldorado for mountainbikeryttere. Naturstyrelsen har indrettet en mærket rute med forskellige sværhedsgrader, der giver udfordringer til alle.
Du kan hente et kort over ruten Se en folder og kort her.