En naturoplevelse for alle! Kom tæt på den vestjyske natur og de kræfter, der gennem tusinder af år har formet landskabet og de mennesker, der lever her – bliv klogere på, hvordan naturens kræfter påvirker os og hvad der sker, når vi forsøger at tæmme dem.
Hold fast i hatten og mærk hvordan vindhastigheden går fra let vind til storm på få sekunder i Vindmaskinen. Oplev udstillingen ‘Livets træ’ og se hvordan årstiderne udspiller sig i naturen på 12 minutter. Duft til årstidens blomster og planter når de 8 naturtyper udforskes. Undersøg livet under vandoverfladen med en vandkikkert, og hør hvordan vandet siver forbi i vandløbet. Forkæl smagsløgene i caféen. Test balanceevnen på stolpebanen og meget mere. Læs mere på www.naturkraft.dk.
På vores ekspeditionsoplevelse kan hele familien rejse sammen ind i naturen og udforske forskellige temaer. Med nysgerrighed og gå-på mod som nogle af jeres vigtigste redskaber, klæder vores ekspeditioner jer på til at se på naturen på en helt anden måde og til at tage ud i naturen og udforske den på egen hånd bagefter.
I højsæsonerne udvider Naturkraft det daglige program med ekstra aktiviteter. Find det altid opdaterede program på www.naturkraft.dk.
Naturkraft er en del af Ringkøbing Fjord Museer, som gør historien levende på 10 museer og attraktioner ved Ringkøbing Fjord. Læs mere på www.ringkobingfjordmuseer.dk
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.
Opret en bruger og få dine oplevelser sikkert gemt hos Bellis.